Nyt forskningsprojekt skal forbedre voldtægtsofres vilkår i retssystemet

I januar 2021 trådte den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i kraft. Den er blevet kaldt et paradigmeskift på voldtægtsområdet og har flyttet fokus væk fra, om ofret gjorde modstand under voldtægten. Med den nye lov er der tale om voldtægt, hvis ikke begge parter samtykker til sex.

Samtykkebegrebet vil påvirke alle aspekter af voldtægtsofres møde med strafferetssystemet fra anmeldelse hos politiet, til vidneafhøringer, retsforløb og domsafsigelse. Samtidig har en række reformer på voldtægtsområdet øget fokus på såkaldt traumeinformeret sagsbehandling. De reformer betyder, at der nu skal  tages hensyn til, at personer som anmelder en voldtægt har været udsat for en traumatisk hændelse.

Voldtægtsområdet er altså under stor forandring i disse år. I den forbindelse er det vigtigt med viden om, hvordan den nye lov beskytter ofres rettigheder, og hvordan professionelle i retssystemet arbejder med de nye krav til sagsbehandlingen.

Det er netop denne type viden, som et nyt projektsamarbejde mellem Bjarke Oxlund, Mary Centret og Institut for Menneskerettigheder skal bidrage med. 

Sådan forklarer Pernille Boye Koch, forskningschef hos Institut For Menneskerettigheder, der været optaget af hvordan den nye regulering kan forbedre voldtægtsofres rettigheder.

”Med projektet kan vi blive klogere på, hvordan man i praksis kan oversætte samtykkelovens intentioner til en konkret virkelighed. Vi kan fx få værdifuld viden om, hvilke muligheder og barrierer der er i arbejdet med at behandle voldtægtsofrene med en høj grad af respekt for den traumatiske hændelse, de har været udsat for. ”

Tværfagligt samarbejde

Projektet er forankret hos Mary Centret med institut for Menneskerettigheder som samarbejdspartner. Det er et tværfagligt projekt med kombination af juridiske og antropologiske metoder for at kunne undersøge vekselvirkningen mellem lovgivning og praksis.

Den juridiske del af projektet ligger primært hos Institut for Menneskerettigheder, der undersøger selve fortolkningen af samtykkeloven, blandt andet gennem retlig analyse.

Den antropologiske del af projektet ligger hos Mary Centret, der skal undersøge, hvordan lovgivningen påvirker sagsbehandlingen blandt andet gennem etnografiske interviews med politi, anklagere og dommer.

I samarbejde mellem Institut for Menneskerettigheder og Mary Centret laves en tværfaglig analyse, der sammenholder resultaterne fra den juridiske og antropologiske del. Den tværfaglige analyse skal blandt andet identificere, om der er gode praksisser, som med fordel kunne udbredes, og om der er yderligere tiltag, som kunne forbedre ofres møde med systemet og beskyttelsen af deres rettigheder.

Brigitte Dragsted, post doc og ansvarlig for projektet hos Mary Centret, håber at projektet kan understøtte og fremskynde de forandringer, der allerede er i gang i retssystemet.

”Ét er at vedtage en ny lov, men noget helt andet er at sørge for, at den lov fører til de ønskede ændringer i retspraksis og sagsbehandling. Det sker ikke automatisk. Sammen med retssystemets aktører skal vi kigge på, hvad erfaringerne er indtil videre med det her omstillingsarbejde, og hvor det er vigtigt at fokusere fremadrettet.”

Projektet skydes i gang i starten af 2023.

 

Emner