Fremtidskraft skal skabe plads til nye idéer om fremtidens samfund
Hvordan skaber vi bedre betingelser for nye idéer i en tid præget af store samfundsudfordringer? Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da initiativet Fremtidskraft blev lanceret under GRASP Festival i Roskilde. Lanceringen fandt sted i forbindelse med en paneldebat, hvor forskere, forfattere og samfundsdebattører diskuterede vilkårene for nytænkning i både forskning og samfundsdebat.
Fremtidskraft er et nyt partnerskab mellem Dronning Mary Center ved Københavns Universitet, Hans Reitzels Forlag og Roskilde Festival Gruppen – og med foreningen Mycelia som eventpartner. Initiativet skal gennem bøger, events og forelæsninger skabe rum for nye perspektiver og styrke den kollektive forestillingsevne om fremtidens samfund.
Debatten tog afsæt i spørgsmålet om, hvorvidt forskningsmiljøer, uddannelsesinstitutioner og den offentlige debat i dag giver tilstrækkelig plads til nye idéer. Samtidig blev der sat fokus på de barrierer, som opstår, når nye perspektiver udfordrer etablerede forståelser og vanetænkning.
Nye tanker som sideprojekt
I panelet deltog ph.d. i socialvidenskab, handicapforsker, digter og forfatter, Emil Falster, sociolog, forfatter og lektor i social teori og økologisk tænkning ved Aarhus Arkitektskole, Nikolaj Schultz, ph.d.-studerende i økonomi ved Københavns Universitet, Agnete Vienberg og cand.scient.pol. og klimajournalist, Christine Roj.
Flere paneldeltagere pegede på, at måden forskning fungerer i dag, risikerer at spænde ben for nye ideer.
”Ofte handler det om, at man som forsker er publiceret i de rigtige tidsskrifter, og at man bliver citeret af andre forskere. Men hele processen omkring at skrive papers tager meget lang tid,” forklarede Agnete Vienberg, der er ph.d.-studerende i økonomi ved Københavns Universitet.
Samtalen kredsede om, hvordan nye idéer ofte opstår i mødet mellem fagligheder, men også om hvordan de kan møde modstand, når de udfordrer eksisterende normer, institutioner eller magtstrukturer.
Agnete Vienberg underviser for eksempel i kapitalismekritik og oplever, at der er flere studerende på økonomi i dag, der er kritiske overfor status quo, men for at komme i mål med sin ph.d. til tiden og opfylde de krav, der er i den forbindelse, bliver hendes mere kritiske ideer noget, hun dyrker mere som en ”hobby”.
”Det at tænke nye tanker eller at være med i studenterorganisationer, som udfordrer økonomiens rolle, bliver et aktivistisk sideprojekt eller en hobby, fordi der ikke er plads til den slags i den måde, vi bedriver forskning i dag,” siger hun.
Fremtidskraft vil give plads til samtaler om fremtiden
Derfor skal Fremtidskraft fungere som en platform, der samler studerende, forskere og undervisere samt unge meningsdannere om faglige diskussioner af, hvad vi ved, hvordan vi ved det, og hvad det betyder for de valg, vi træffer som samfund. Målet er et vidensgrundlag og et akademisk tankegods, der trækker på tværs af fagligheder, og som aldrig står stille, men hele tiden gentænkes, opdateres og fornyes til gavn for uddannelserne, forskningen og samfundet.
Det ligger i forskningens ånd hele tiden at diskutere, udfordre og forny det vidensgrundlag, vi står på – og at give plads til nye, unge og udfordrende stemmer. Den tradition har gennem generationer drevet fremskridt i vores samfund, og det er den ambition, Fremtidskraft taler ind i.
Nyt partnerskab med langsigtede ambitioner
Partnerskabet planlægger en række aktiviteter, herunder bogudgivelser, foredrag og events, der skal bidrage til at bringe nye stemmer og perspektiver ind i samfundsdebatten. Målet er at styrke et vidensgrundlag, der løbende udfordres, udvikles og fornyes.
Lanceringen ved GRASP markerede dermed begyndelsen på et initiativ, der ønsker at skabe bedre rammer for nytænkning i en tid, hvor mange af samfundets største udfordringer kalder på nye svar, men hvor den kollektive evne til at forestille sig noget nyt er under pres.