Digitale fortællinger skal lette arbejdet med naturforvaltning

Når landmanden Knud i dag kigger ud over sine marker ved den jyske ådal, bliver han mødt af minder om sin bedstefar. Minder om hvordan han som lille dreng var med ude i marken, da bedstefaren gravede drænrør med i jorden. Med bare næver og opsmøgede ærmer blev drænrør lagt ned for at sikre, at der kom bedre afgrøder ud af marken.

Knuds fortælling om hans bedstefar og drænrørene er en del af forsknings- og formidlingsprojektet ’Lyt til landskabet,’ der netop er lanceret. Sammen med en række andre fortællinger er Knuds historie med til at sætte fokus på de værdier og følelser, der ofte bliver underprioriteret, usynliggjort eller helt glemt i arbejdet med den grønne omstilling af samfundet.

Når vi overser de værdier, som mennesker knytter til landskabet, er det med til at sænke tempoet på omstillingen, mener lektor ved antropologi Stine Krøijer, der er en af forskerne bag projektet.

I dag har de selvsamme marker med drænrør fået en central rolle i omstillingen af landbruget, fordi de såkaldte lavbundsjorde udleder enorme mængder drivhusgasser, når de drænes og pløjes. Men for mange landmænd og andre lodsejere handler det ikke bare om at få den rette pris for at udtage de udvalgte områder.

”For Knud vil det føles som mangel på respekt at sløjfe de drænrør, fordi han husker, hvor stort et arbejde det var for hans bedstefar at grave dem ned. Han har nogle værdier knyttet til tidligere generationers arbejde, som har meget lidt at gøre med markedsværdien. Hvis man skal lykkes med frivillig udtagning af lavbundsjord, er man nødt til at have øje for en række sociale og kulturelle aspekter.”

For Knud vil det føles som mangel på respekt at sløjfe de drænrør, fordi han husker, hvor stort et arbejde, det var for hans bedstefar at grave dem ned. Han har nogle værdier knyttet til tidligere generationers arbejde, som har meget lidt at gøre med markedsværdien.

Naturforvaltning handler om mennesker

Fortællingerne udspringer af forskningsprojektet 'Lokale Landvindinger', der siden 2021 har undersøgt, hvordan landskabsfortællinger kan indgå i arbejdet med f.eks. at omlægge klimabelastende landbrugsområder og skabe større diversitet i naturen.

Stine Krøijer vidste fra starten af projektet, at formidlingen var vigtig – og ideen til lyttillandskabet.dk var med i den første ansøgning til VELUX FONDEN. Men undervejs udviklede projektideen sig og formålet med et visuelt kort og en hjemmeside blev mere klar. Derfor søgte de om midler til udvikling af siden lyttillandskabet.dk hos Crown Princess Mary Center.

Siden er netop blevet færdig og lanceret. Og håbet med den er, at den skal være et brugbart værktøj for alle fagfolk, der arbejder med naturforvaltning. De kan bruge fortællingerne til bedre at forstå de mennesker og andre aktører som planter og dyr, som de skal have til at spille sammen i projekterne. Samtidig kan borgerne i et projektområde også for syn for, hvad der er på spil for myndighedspersoner eller det lokale ålaug.

Stine Krøijer håber, at projektet kan bidrage til at mindske det antal af gode naturprojekter, som fejler, fordi man glemmer at lytte aktivt til hinanden og finde løsninger, der kan indfri de mange forhåbninger til fremtidens landskab. Samtidig må projektet gerne bidrage til, at tempoet i udtagning af lavbundsjorde kommer op, fordi man lytter til, hvad der betyder noget for andre i landskabet.

Hun har undervejs i projektet oplevet, hvordan metoden med at synliggøre fortællinger mellem de forskellige parter har haft en konkret effekt, forklarer hun:

”Jeg oplever, at der sker en konkret forandring af de involverede parters oplevelse af deres egen opgave i landskabet. En af de skovridere, som har været en central del af projektet, siger nu hver gang vi ses, at ’naturforvaltning handler jo om mennesker, ik’ Stine!’ med henvisning til at natur og mennesker altid er filtret sammen i det åbne land”

Se og hør landskabsfortællingerne: Lyttillandskabet.dk