Værdiskabelse i kunst og kulturliv: Særudgave af Økonomi og Politik

Med den seneste kulturpolitiske redegørelse fra 2023 har vi dugfrisk data der viser, at der er samfundsøkonomiske gevinster forbundet med at investere i kunst og kulturliv. Disse tal er vigtige i debatten om værdiskabelse, men kan ikke stå alene. I ønsket om at nuancere og kvalificere debatten om værdiskabelse har Dronning Marys Center og Center for Practice-based Art Studies ved Københavns Universitet inviteret samfunds- og humanvidenskabelige forskere samt en bred vifte af praksisaktører til at dele deres viden på området. Det er blevet til 19 unikke bidrag til et temanummer af tidsskriftet Økonomi & Politik, som nu er udkommet.

Temanummeret af Økonomi & Politik, et samfundsvidenskabeligt tidsskrift, der udkommer fire gange årligt på Djøf Forlag, berører nutidens store udfordringer som den grønne omstilling, sikkerhedspolitik og den stigende digitalisering. Alle artikler forsøger at give et svar på, hvordan svære problemstillinger kan tilgås på nye måder gennem partnerskaber på tværs af universiteter, offentlige, private og civilsamfundsinstitutioner.

Temanummerets indhold

Vi åbner temanummeret med forskellige forskningsperspektiver på værdiskabelse i et samfundspolitisk og historisk perspektiv. Ved at sammenligne tre kulturpolitiske redegørelser fra 1969 til 2023 giver Anne-Marie Mai os indblik i, hvordan kunst og kulturliv engang blev tilskrevet værdi som ”den kongelige krone på velfærdsstatens fremvækst” til i dag at være ét blandt mange politikområder, som værdisættes med fakta og tal men uden langsigtede visioner. Nanna Kann Rasmussen tager da teten videre, idet hun udforsker hvordan offentlige forvaltningsparadigmer – fra klassisk bureaukrati over i New Public Management (NPM) og New Public Governance (NPG) – har formet den skiftende kulturpolitik i Danmark. Herefter bevæger vi os til den bredere befolkning med Helle Kannik Haastrups undersøgelse af celebrity-kultur som en referenceramme for kontinuerlige forhandlinger af kulturel værdi på de sociale medier. Fra nutidens offentlige samtale går vi videre til Moritz Schramm, som tager et teoretisk og historisk blik på forholdet mellem kunst, kultur og demokrati. Her udfoldes argumentet om, at kunstneriske erfaringer, som skaber en distance til det bestående, er afgørende for demokratiets iboende forandringsmulighed. Forandringsmuligheden er ligeledes central i den efterfølgende artikel af Frederik Tygstrup og Mikkel Bogh, som søger at indkredse den kunstneriske værdiskabelse ved hjælp af begrebet gæstfrihed og Olafur Eliassons kunstneriske intervention Green River. Billedkunstner Christian Vind knytter derefter an til anden del af temanummeret med collagerne fra serien Vægten af Ingenting.

I anden del udfolder vi forskellige metodiske tilgange til at forstå og understøtte værdiskabelse i kunst og kulturliv. Kulturøkonom Trine Bille lægger ud med at se på potentialer og udfordringer knyttet til økonomiske værdisætningsmetoder så som contingent valuation metoden. Som forperson for fagforeningen KUFA stiller Signe Klejs sig herefter kritisk over for den økonomiske pris (eller mangel på samme), som der sættes på kunst i dag, og hun efterlyser generelt bedre rammebetingelser for udøvende kunstnere. Dina Feilberg inviterer os på besøg i Bikubenfondens strategier til at understøtte værdiskabelse gennem dialog og partnerskaber, mens Esben Danielsen fra Kulturens Analyseinstitut advokerer for en situations- og kontekstspecifik tilgang til at evaluere værdiskabelse. For musikprofessor Holger Schulze bliver det situationelle en nøgle til at forstå betydningen af de små lydlige oplevelser, som vores soniske persona møder på sin vej. Sidst men ikke mindst giver kuratorduoen HEIRLOOM os et indblik i deres arbejde for at skabe arkiver over de mere flygtige dele af vores kulturarv, og forfatter Rakel Haslund-Gjerrild reflekterer over sin egen vej til at forstå det værdifulde ved god skønlitteratur i sammenligning med den kristne kulturkanon, der var udstillet i glasvitrineskabet, hvor hun voksede op.

I tredje og sidste del af dette temanummer tager vi fat i spørgsmålet om, hvordan kunst og kulturliv kan bidrage til at løse nogle af de komplekse samfundsudfordringer, som vi står over for i dag. Martin Glaz Serup giver et indblik i recovery-indsatsen ReWritalize, hvor professionelle forfattere faciliterer skrivegrupper for psykiatribrugere, og dernæst beretter Martin Fernando Jacobsen om udviklingsrejsen i ngo’en Turning Tables, som skaber kreative udfoldelsesmuligheder blandt marginaliserede unge gennem musik- og filmproduktion i international skala. Anne Ring Petersen giver herefter sit mere teoretiske forskerperspektiv på, hvordan samtidskunst kan være med til at omfordele værdi og opmærksomhed i et postmigrantisk land som Danmark. Herefter skal vi ud i naturen; først med børnefamilierne i skoven, hvor Deep Forest Art Land inviterer til alternative og frigørende møder med kunsten; dernæst med Maj Horn til havet, hvor kultur og natur mødes i iscenesatte samtaler og klimaaktivisme. Og det bringer os afslutningsvis til Gry Worre Hallberg og Maja Ejrnæs, som udfolder, hvordan midlertidig indlevelse i performancekunstneriske verdener kan frembringe oplevelser af forbundethed og handlekraft i en kriseramt samtid.

Læs hele temanummeret her.

Emner