Mikael Ekman "Lovgivning skaber en klar spilleplade for virksomhederne"

I debatten om regulering på teknologiområdet ser vi ofte en skarp opdeling, hvor virksomheder står i det ene ringhjørne, mens forskere og politikere står i det andet, begge med forskellige syn på behovet for regulering. Men den opdeling afviser Mikael Ekman, der som politisk chef for Microsoft og mangeårig diplomat ser som sin vigtigste opgave at sikre sig, at virksomheden bidrager positivt til samfundet.  

”Jeg tror ikke, det er rigtigt, at virksomheder er imod regulering. Virksomheder kan rigtig godt lide klar lovgivning, hvor roller og ansvar er fordelt på en måde, så man kan implementere det uden at være bange for, om man tegner indenfor eller udenfor stregerne. Man skal jo huske, at lovgivning skaber en klar spilleplade for forretningen. Når der ikke er lovgivning, så kan man jo sagtens blive udsat for kritik også.”

Du er en del af CPH Tech Policy Commitee, som er sat i verden for at diskutere de udfordringer, der er på tech-området. Hvad får du ud af at være med – og hvad kan sådan en komite egentlig udrette?

”Det er sjældent, man får lov at bruge et par dage (Til Tech Policy Days 16-17. november 2023, red) sammen med så meget viden, så meget ekspertise – og samtidig forskellige synspunkter. Vi behøver så absolut ikke at være enige om det hele. Men vi respekterer, at vi allesammen har noget at bidrage med. Vi har menneskerettighedseksperter, entreprenører, topforskere, embedsmænd, techies, civilsamfundsaktører og repræsentanter fra både Europa, USA og Afrika. Det er en unik gruppe, som jeg er pavestolt af at være en del af. 

Det er en lejlighed til at lægge rygmærket til side. Selvfølgelig har alle et day job, men vi taler lige ud af posen med fokus på bolden. Omdrejningspunktet er altid forskning og data, og det tror jeg egentlig er gavnligt for sådan en saglig, konstruktiv, balanceret teknologidebat.

Jeg synes nogle gange, at myter og misforståelser får lov til at fylde for meget i teknologidebatten. I den her komite byder vi alle ind med det, vi nu ved. Det tror jeg faktisk skaber en langt bedre teknologidebat, end hvis vi står i hver vores hjørne og råber.”

Hvordan arbejder I med forskning? Er det noget, I har fokus på hos jer?

”I Microsoft har vi eksperter, der forsker i alt fra bias i algoritmer til køling af datacentre og fremtidens kvanteteknologi. Sidstnævnte faktisk lige præcis her i Danmark. Så det er jo en del af måden, vi udvikler vores produkter på, fx når vi taler om ansvarlig kunstig intelligens og grøn cloud. Men derudover er vi afhængige af eksterne forskere og eksperter, som hele tiden kan hjælpe os med at blive klogere. Hvad gør vi godt – og hvor halter vi efter? Det er ret vigtigt, når vi nu gerne vil være førende indenfor cybersikkerhed, den grønne omstilling eller menneskerettigheder. ”

Hvad savner du i debatten om tech policy?

”I Europa taler vi med rette meget om politik og geopolitik. Men i mindre grad om investeringer og, hvordan vi skaber muligheder for vores startups og entreprenører? Det aspekt kunne jeg i virkeligheden godt tænke mig fyldte en lille smule mere i debatten. Så vinklen ikke kun bliver regulering og politik, men også handler om innovation. Det er jo trods alt det, vi skal leve af. Ikke kun i Danmark, men i hele Europa i mange år fremad. Og kigger man på det store tandhjul, så er det desværre ikke Europa, der fører på den teknologiske innovation i dag.

Antallet af nye digitale lovgivninger, som enten er trådt i kraft, er vedtaget eller er på vej, er stort og imponerende. Tegner man dem op, så ligner det et helt periodisk system. Som Kommissionen selv har hintet til, er det måske nu tid til at gøre indboet op. Og fokusere på implementering og ensartet håndhævelse af den nye regulering. Hvad fungerer, og hvad fungerer mindre godt? Hvor er der stadig huller?

Og hvad med innovation? Får innovation plads nok og hvordan får vi investeret mere i forskning og startsups i Europa, så vi ikke kun bliver gode til at være dommer, men vi også bliver en stærkere spiller på banen? Med mit rødbedefarvede pas i hånden håber jeg da absolut, at vi om tyve år igen vil kunne finde europæiske tech-virksomheder i den globale top 20 – og gerne højere.

Jeg synes faktisk, vi ser tegn på at nogle af de største EU-økonomier trækker i den retning - blandt andet indenfor AI. Det var tydeligt i slutspillet omkring EU’s nye AI-forordning. Og i sommers så vi et åbent brev fra 150 europæiske erhvervsledere som opfordrede EU til at give mere plads til AI innovation og investeringer, og på ny tilslutte sig verdens teknologiske førerfelt. Den slags tror jeg faktisk gør indtryk.”

Hvad er den største udfordring, som du ser på det her område?

”Vi ser lige nu en tendens til en global fragmentering af teknologi-landskabet, også på regulering og værdikæder. Og det kan være svært for et lille, åbent land som Danmark, som er eksportorienteret og afhængig af velfungerende spilleregler, multilaterale institutioner og samarbejder. Der bliver pludselig langt flere risici at tage stilling til - også de geopolitiske. Det er en helt vild kompleks men også politisk bunden opgave, hvis man som virksomhed i dag vil handle og have et globalt fodaftryk. 

Den gode nyhed er, at vi lige nu også ser en tendens til mere samarbejde mellem demokratisk orienterede lande. For eksempel er G7-landene blevet enige om et sæt principper og en Code of Conduct for kunstig intelligens. Det synes jeg grundlæggende er super positivt. Så det ikke er EU, der finder på én ting, USA der finder på en anden ting og Japan noget tredje. Men vi prøver at finde på noget, der hænger sammen på tværs og står på et fundament af demokratiske værdier og spilleregler. Her tror jeg vi ser skitsen til en af de helt store globale debatter i de kommende år. ”

Mikael Ekman er medlem af CPH Tech Policy Commitee, som du kan læse mere om her.