Mødestedet

Hvis human- og samfundsvidenskabelig forskning skal understøtte forandringer i praksis, skal praktikere inddrages som medudviklere snarere end som slutmodtagere af viden. Derfor er det afgørende, at der i et samarbejdsprojekt etableres et forum for udveksling og samskabelse af viden mellem forskning og praksis, som ikke skal forveksles med den praktiske koordination af aktiviteter. Vi kalder dette forum for mødestedet.

 

  • Skab gode rammer for, at forskningsviden og praksisviden kan udveksles og gensidigt påvirke hinanden. Når man arbejder med at etablere et mødested, skal man være opmærksom på at modvirke eventuelle hierarkier, så alle deltagere har mulighed for at byde ind i samtalen. Det er også væsentligt at tænke over, hvor møderne fysisk foregår, og hvordan man opretter et tillidsfuldt rum, hvor ufærdige tanker og problemer kan vendes.
  • Hent inspiration til, hvordan mødestedet kan struktureres. Mødesteder mellem forskning og praksis kan struktureres på forskellig vis, og de kan anvendes forskelligt i forskellige projektfaser. Find inspiration nedenfor.

 


Det har andre gjort

Casen Vidensudveksling mellem uddannelsesteori og -praksis viser, hvordan kontinuerlig vidensdeling kan struktureres gennem metoden forskningscirkler. Her bidrog praksispartnerne blandt andet med erfaringsnære refleksioner, forskerne bidrog med teoretiske perspektiver, og begge parter bearbejdede indsigterne i arbejdsperioder mellem møderne. Casen Forskningsbaseret samskabelse af læringsmiljøer på skoler viser, at praksispartnere bør anerkendes som medudviklere. I casen fokuserede forskerne på at fremhæve praksispartneres bidrag som værdifulde.

Det siger litteraturen

Aiello m.fl. (2021) konkluderer på baggrund af forskning i impact fra human- og samfundsvidenskabelige projekter, at det er afgørende, at praksispartnere inddrages som medudviklere. Vi har samlet en række konkrete beskrivelser af, hvordan rum for vidensudveksling mellem forskning og praksis kan se ud: ‘Training sessions’ (Alazmeh et al., 2018), ‘learning arenas’ (Hurley et al., 2017), ‘workshops’ (Arribas Lozano, 2018; Coreau, 2020), ‘jam sessions’ [HY-PERLINK] (Börjesson, 2011), ‘action meetings’ (Piza et al., 2018), ‘discussion sessions’ [HY-PERLINK] (Irby et al., 2013), ‘biweekly meetings’ (Carise et al., 2002), ‘reflection meetings’ (Börjesson, 2011), ‘dialogue arenas’ (Rosenlund & Rosell, 2017) og ‘idea labs’ (Duxbury et al., 2020). Læs hele litteraturstudiet her. 

Det oplever eksperterne

Kapitlet Mødestedet i Eksperternes erfaringer beskriver blandt andet, hvordan man inviterer praksispartneren til at ”bakse” med ubesvarede spørgsmål i dialog med forskere, og betydningen af, at der udvikles et fælles sprog mellem forskning og praksis.